Barnedåb - så fik prinsessen sit navn

Når ungerne skal luftes – Aarstiderne

Indrømmet med 5 børn kan det til tider være noget besværligt at tage på tur. Alene det at komme ud af døren kan godt tage en 1/2 time. Barnevogn skal pakkes, alle børn bliver sendt ud i bilen når de har overtøj og sko på.  Pusletaske til lillesøster, ekstra tøj til Louis Vincent på 2 år, fodbold (don’t leave home without), lidt snacks og drikkevarer. Jeps så er famlien klar. Tit vender vi lige bilen igen når vi er kommet op af vejen, fordi der er en der alligevel  har glemt en jakke, har iført sig klip klappere når det er 15 grader etc…

Alle ungerne

Et af ynglingsstederne er Aarstiderne i Humlebæk. Her har Aarstiderne en gårdbutik på Krogerup Avlsgaard. Køreturen er et kvarter så det er også til at overskue med ungerne.

Det meste af året er der en masse halmballer sat op som ungerne elsker at løbe rundt og lege fangeleg på, helst med mor eller far involveret. Der bliver grint, leget og konkurreret blandt drengene og motorisk bliver de også lidt udfordret da de skal springe, hoppe, kravle og hvad de ellers finder på.

Aastiderne

Aastiderne – Krogerup Avlsgaard

Når de er blevet tilpas svedige  er en gyngetur altid et hit.

Omgivelserne er fantastiske, næsten malerisk. Marker, smukke køkkenhaver og man kan lige se kirketårnet på Humlebæk kirke. Tit er der markeder deroppe hvor man kan smage alskens lækkerier (læs med her fra vores besøg på høstmarkedet sidste år) og Gårdbutikken er altid et besøg værd. Her er der et stort udvalg af lækre økologiske produkter og en masse frugt og grønt. Tit tager vi bare en kop kaffe og sætter os mens ungerne leger, andre gange køber vi nogle af deres lækkerier. Enkelte gange har vi kombineret med besøg på Lousiana som ligger lige rundt om hjørnet fra Aarstiderne, men det kræver at børnene ikke er kørt helt flade.

Gyngetur

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barnedåb - så fik prinsessen sit navn