Mens vi venter på baby
Gik på barsel fredag for 3 uger siden og det var tiltrængt kunne jeg mærke. Det var egenligt først da jeg kom hjem og det blev mandag at jeg kunne mærke, at det var rart lige at smide stængerne lidt op og prøve at tage den med ro når børnene var afleveret i skole og vuggestue.
Havde en lang “to do liste” med alt fra tandlægebesøg til rengøring af køkkenskabe. Tandlægebesøget har jeg nået men køkkenskabene har ikke fået helt samme opmærksomhed……
Men hvad jeg tilgengæld har nået mens vi venter på baby er, at få ordnet alt lillesøsters tøj. Så hyggeligt. Har haft købt løbende gennem graviditeten og noget under udsalg med 70% – det kan vi bruge til noget. Samtidig har det været så hyggeligt at finde drengenes Leander vugge frem som de alle 4 har ligget i og gjort den klar til lillesøster.
Med termin nu på fredag og massere af plukveer og til tider ikke super mobil (har opgivet at samle ting op fra gulvet som jeg taber) er jeg ved at være klar. Tasken til hospitalet er ved at være pakket og C har lagt den lyserøde champagne på køl så nu må hun godt snart komme. Selvom det er 5 gang jeg skal føde er jeg stadigvæk lidt nervøs for fødslen. Uvisheden om hvornår sker det, gør ventetiden ekstra lang. Håber det går hurtigt som de sidste par gange og vi kan komme hjem til os selv igen samme dag. Vi glæder os helt vildt til at se vores lille pige.
Ingen kommentarer endnu